Annonce

Annonce

Køer og kalve hygger i halmen i stalden

Der er en stigende opmærksomhed blandt økologiske mælkeproducenter på de etiske og velfærdsmæssige aspekter af at lade malkekøerne passe kalvene. Arkivfoto: Camilla Kramer

Mælkeproducent: Vi går ikke tilbage til et døgn

De første erfaringer i at holde ko og kalv sammen i tre uger efter kælvning er så positive, at metoden er kommet for at blive på Holmegaard i Havndal.

På Holmegaard mellem Randers og Hadsund har økologisk mælkeproducent Brian Hansen siden maj eksperimenteret med længere samvær mellem ko og kalv. "Hvis det går som nu, regner jeg med at fortsætte min linje og lade køer og kviekalve gå sammen i op til tre måneder og køer og tyrekalve i cirka tre uger. Vi går helt sikkert ikke tilbage til ét døgn," siger Brian Hansen til Bovi.

Brian Hansen driver 236 ha og har 160 årskøer. Han har udvidet med en velfærdsstald på 315 m2, der huser køerne med kalve i dybstrøelse. Når en ko har kælvet, går den et til to døgn alene med egen kalv og flyttes derefter til en fællesboks, hvor flere kalve kan patte den.

Efter tre uger fortsætter koen enten som ammetante eller vender tilbage til det lakterende hold. Fremover er det planen, at ammetanter skal overtage kalvene i alle tre måneder. I alt 100 kalve er gennem det nye system nu, og resultatet er høj grad af trivsel hos kalvene og næsten ingen diarré. Forekomsten af mælkefeber er desuden faldet i perioden.

"At ko og kalv går sammen, er det mest naturlige i verden, og vi bliver selv så glade af at gå i stalden og se, hvordan kalvene trives," siger Brian Hansen i Bovis reportage.

Flere artikler fra samme sektion

Dyrlægen skal konstatere, at grisen er en han, før økologen må kastrere

Økologiske svineproducenter må ikke kastrere smågrise selv, medmindre dyrlægen har konstateret, at grisen er en hangris først. Hos Trine Sund Kammersgaard frustrerer reglerne, der koster op mod 85.000 kr. om året i dyrlægeregninger.

16-05-2022 5 minutter Svin,   Dyrevelfærd

Drivgangene er den største udfordring for klovsundheden

Klovsundheden betyder meget for koens velfærd, og ifølge en specialist er det drivgangene, som er den største udfordring for økologerne. Man kan dog gøre meget for at forebygge skader.

14-05-2022 5 minutter Dyrevelfærd,   Kvæg,   Afgræsning

Adfærdsbehov kan ikke bare avles væk: »Manglende mulighed for at rode er en af risikofaktorerne bag halebid«

Landbrugsdyr har adfærdsbehov, der ligger så dybt i dem, at det ikke kan avles væk. En gris, som går på stald hele livet, vil have en medfødt trang til at rode i jord og bygge rede, og det har den bedst mulighed for under åben himmel.

12-05-2022 8 minutter Dyrevelfærd,   Forskning